Spørg endelig om hjælp
Skrevet af Kim Long Nguyen, 30. januar 2018
Tags: Træning, Livsstil
Uanset hvad man foretager sig i livet får vi med tiden mere erfaring, og dermed bliver vi også klogere. Der er ingen som besidder den perfekte viden eller har en facitliste over, hvad der er rigtigt og forkert.
Og når det kommer til træning, bliver man med tiden bedre, uanset hvilken træningsform det drejer sig om. Om det er løb, svømning, cykling eller styrketræning, vil man få mere indsigt og dermed forbedre sin teknik. Har man større interesse i træning, ligesom jeg har, vil man automatisk bruge flere ressourcer på at blive klogere på sig selv.
Styrketræning fylder en stor del af mit liv, så man kan vistnok kalde Fitness World for mit andet hjem. Men gang på gang oplever jeg ofte andre, som ikke har helt styr på teknikken. Det er for det meste nybegyndere, og hvis man ikke ved bedre er det selvfølgelig svært at forbedre sin træningsform.
Når det er sagt, ærgrer jeg mig over at disse personer ikke spørger om hjælp. Der er altid nogen, som har mere erfaring end én selv, så det skader ikke at spørge om hjælp. Og rent faktisk er der overraskende mange, som ikke har noget imod at tilsidesætte et par minutter for at hjælpe én.
Jeg har trænet i årevis, men det betyder ikke jeg ved alt. Ser jeg en anden som udfører en øvelse med bedre teknik, spørger jeg vedkommende om tips og råd. Fremfor at finde ud af det selv, vil jeg anbefale at sparre med andre for at blive klogere på sig selv, idet man sparer en hel del tid og energi. Henvender nogen sig til mig, vil jeg med glæde hjælpe dem videre, så du skal blot spørge ☺
I andre tilfælde hvor jeg ser en anden udføre en træningsøvelse helt skævt, føler jeg mere eller mindre forpligtet til at rette op vedkommende, før der opstår unødvendig skade. Det gælder især dødløft og squats, som kan forårsage alvorlige skader hvis man ikke er påpasselig.
Mit råd er derfor, spørg endelig om hjælp. Som sagt er der overraskende mange, som er villige til at hjælpe, så det er bare om at spørge. Du skal selvfølgelig være opmærksom på, at spørger du adskillige personer om hjælp, vil du højst sandsynlig få forskellige svar. Det er så op til dig at tilpasse disse råd løbende, som du har lyst. Hellere for mange råd end for få, således du har noget at forholde dig til. Og møder du os på et tidspunkt, vil vi med glæde hjælpe dig.
Viden har en afgørende betydning, når det kommer til forbedring af sig selv, så du skal ikke være for bleg til at spørge.
Har du behov for hjælp, så tøv ikke med at kontakte os ☺