Keto-diæten
Keto-diæten

Skrevet af Kim Long Nguyen, 10. juli 2017
Tags: Keto, Kost, Sundhed, Kulhydrater, Fedt, Fedttab

Hvis I har fulgt med i de forrige indlæg, har I nok lagt mærke til at jeg havde gang i et eksperiment, et såkaldt LCHF-diæt. LCHF står for Low Carb High Fat, hvor hensigten med denne diæt er at konvertere fedtcellerne som værende kroppens energikilde. LCHF-diæten går også under navnet keto-diæten, hvilket jeg kommer ind på senere. Jeg har nu eksperimenteret denne diæt i godt et halvt år, og dermed er det på tide at jeg deler min viden og oplevelser med jer..

I bund og grund går keto-diæten ud på at minimere indtaget af kulhydrater som muligt, hvor fedtindtaget forhøjes. Mængden af proteiner skal dog også begrænses, idet indtages der mere protein end kroppen har behov for, bliver disse omdannet til glukose. Glukose er nemlig et simpelt sukkerstof, også kaldt insulin, som er kroppens energikilde. Disse bliver også omdannet fra kulhydrater, hvilket keto-diæten så vidt muligt prøver at undgå.

Grunden til det hedder keto er ret simpel. Når kroppen indtager minimal mængde af kulhydrater og forhøjet mængde af fedt, vil kroppen med tiden udvikle ketoner. Så snart ketoner udvikles, vil kroppen benytte fedtcellerne som energikilde. Dog skal det siges, at udvikling af ketoner ikke er en nem proces. Det tager nemlig tid, især hvis det er første gang. For mit vedkommende tog det ca. 2 uger, før kroppen tilpassede sig til keto-diæten. I processen op til kroppens tilpasning kan der opstå adskillige bivirkninger som følgende:

  • Hyppigere hjertebanken
  • Hovedpine
  • Træthed

Man skal også være opmærksom på, at kroppen har været vant til kulhydrater i hele sit liv. Så det er noget af et skifte, når man skruer mængden af kulhydrater helt ned i bund. Men oplever man ovenstående bivirkninger, vil det hjælpe med et ekstra tilskud af magnesium piller, samt tilføje ekstra salt til sin kost.

Men hvorfor hoppede jeg så på keto-vognen, trods de adskillige bivirkninger?

Årsagen til eksperimenteringen var blot at afprøve den hype der var på nettet og youtube. Trods bivirkningerne er der en hel del fordele, såsom:

  • Fedttab
  • Reducering af inflammation
  • Større mæthedsfornemmelse
  • Mere energi i løbet af dagen

Der er sågar forskere, som påstår at keto er med til at reducere risikoen for kræft, idet kulhydrater fremskynder denne proces. Nu er jeg ikke 100-meter mester i keto-diæten, men det er den viden jeg er kommet frem til via eksperimentering og studier.

Som mange andre sikkert har hørt, har jeg gennem livet fået at vide at fedt gør én tyk, hvorfor jeg undgik fedtrige produkter i hele mit liv. I dag har jeg fået en hel anden forståelse for fedt, dog skal man være påpasselig med hvilken type fedt der indtages. Umættede og flerumættede fedtsyrer er nemlig de sunde fedtstoffer. Disse findes bl.a. i nødder, olivenolie, æggeblommer og fisk. De mættede fedtsyrer er så de usunde, som bl.a. findes i mejeriprodukter og kød. Det anbefales at hovedparten af fedtindtagelsen stammer fra umættede kilder. Så fedt er faktisk ikke kroppens fjende, som det hidtil var antaget.

Mine oplevelser med keto-diæten var helt klart hårdt i begyndelsen, idet kroppen blev kastet ud i en kold tyrker ifm. kulhydrater. Det blev nemmere og nemmere med tiden, og kosten var selvfølgelig også vendt om på hovedet, idet størstedelen af kosten skulle bestå af fedt. Af kulhydrater spiste jeg primært grøntsager, dog kun i begrænsede mængder, idet mængden af kulhydrater skulle være mellem 20 - 50 gram om dagen. Min vægt faldt stille og roligt med tiden og det samme gjorde fedtet på kroppen. Selvom keto-diæten magisk vis giver en fedttabende effekt, skal mængden af kalorier ej overstiges. Indtages der flere kalorier end kroppen har behov for, så siger det vel sig selv.

Hvem burde så starte på keto-diæten?

Er dit mål at komme ned i vægt og reducere fedtprocenten, så er keto i hvert fald en start. Udfordringen er ikke så meget kosten, men at tilpasse sit mindset til hovedsageligt at spise fedtrigt. Det kræver enormt meget selvdisciplin, idet verdenen er omringet af kulhydrater. Der er kulhydrater overalt, dvs. slik, chips, kager, is osv. Har man en sød tand, vil det være endnu hårdere. Det var en udfordring for mig at komme i gang, så forbered dig på det, hvis du overvejer at prøve det af. Men resultater i spejlet var med til at motivere mig yderligere.

Desuden indeholder fedt flere kalorier end kulhydrater per gram, så mængden af mad reduceres yderligere, hvilket endnu var en udfordring for mig. Jeg elsker nemlig at spise i store mængder, men er man dedikeret og ved hvad man vil opnå, handler det bare om at kæmpe sig igennem og kigge fremad mod målet.

Vil jeg så dedikere resten af mit liv til keto? Svaret er nej. Det afhænger nemlig af hvad jeg gerne vil opnå. Vil jeg reducere min fedtprocent, så er keto et oplagt valg. Ønsker jeg at øge muskelmassen, går jeg tilbage til kulhydrater, da det fungerer bedre for mig. I det mindste har jeg nu fået den viden og værktøj, hvor jeg ved hvad der skal til for at opnå mit aktuelle mål. Viden betyder alt og man er aldrig for gammel til at lære noget nyt, så det er bare om at sætte sig ind i det og udforske.

Håber det har givet dig et større indblik i, hvad keto-diæten er for en størrelse og hvordan du kan opnå optimal fedttab.

Er du interesseret i at vide mere, så kontakt os endelig

Relevante indlæg

0 kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort