Hvorfor faste?
Skrevet af Kim Long Nguyen, 27. december 2015
Tags: Kost, Faste, Intermittent fasting
Støder konstant ind i folk, som bliver overrasket over, at jeg faster i så lang tid. I bund og grund faster vi alle sammen i den tid vi sover, hvilket resulterer i en slankere krop om morgenen.Vi er vokset op med at skulle spise morgenmad, frokost og aftensmad, og gentagne gange fået at vide at morgenmaden er det vigtigste måltid.
Vi mennesker er desværre forskellige på mange områder. Nogle er født med et højere stofskifte, hvorimod andre har nemt ved at tage på. Nogle har nemmere ved at bygge muskelmasse end andre. Vi er alle sammen forskellige, hvorfor en andens kost og træningsprogram nødvendigvis ikke egner til én selv.
Der findes et hav af diæter, såsom paleo-kosten og 5:2, dog er jeg en stor tilhænger af intermittent fasting eller periodisk faste, som det hedder på dansk. Det vil jeg komme ind på i et andet indlæg.
Det grundlæggende er simpelthen, at kroppen er utrolig god til at lagre fedt i kroppen, hvis man er i kalorieoverskud, dog er den også god til at forbrænde fedt, jo længere tid der fastes. Har du prøvet al mulige slankekure, hvor det kun har været kortvarige løsninger, så prøv at faste. Er man nybegynder, bør man tage det med ro og starte ud med at faste i 14 timer, hvor de resterende 10 timer er ens spisevindue. Spisevinduet betyder blot, at du kan spise, så mange måltider du har lyst til, i det tidsrum, dog skal du også være opmærksom på antallet af kalorier der indtages. Indtager du for mange kalorier end kroppen har brug for, har fasten ingen effekt. Dog tager kroppen ikke så nemt på end hvis du spiste det samme antal kalorier fordelt ud over hele dagen.
Nu har jeg fastet i noget tid, og det er blevet til en livsvarig løsning for mig. Jeg elsker at faste, og kan bygge muskler samtidig med at der ikke tages for meget på. Dette er blot mine råd, men det er helt op til dig, hvordan du vil styre det.