De sidste pres er det hele værd!
Skrevet af Kim Long Nguyen, 1. august 2017
Tags: Fitness, Aktiv, Livsstil, Træning, Styrketræning
Styrketræning er ikke bare at løfte jern. Det er en livsstil for at styrke og forbedre sin krop, og har man fået inkorporeret den del i sit mindset er man på rette vej.
For mit vedkommende har jeg et bestemt mindset, hvergang der trænes. Træning skal ikke bare være let eller middelmådig, men lige på og hårdt. Der bliver holdt minimale pauser, idet ønsket er at have pulsen op, således fedtforbrændingsprocessen igangsættes. Nu har jeg så trænet i årevis, hvor jeg er blevet klogere ift. forståelse af træning og kroppen, og det er derfor blevet nemmere at identificere hvad der virker bedst for mig og omvendt.
Siden jeg fik øjnene op for dropsets og supersets, er det ikke kun blevet mere udmattende at træne. Fedtforøgelsen bliver også minimeret, især hvis der bulkes, idet man får pulsen op. Og så er det også vigtigt at holde kortere pauser, da mit mål er at udmatte kroppen og musklerne så vidt muligt.
Er man nybegynder inden for området, anbefales det selvfølgelig at tage det mere stille og roligt, da kroppen skal have tid til at vænne sig. Er man til gengæld øvet, så kan det varmt anbefales at køre på og presse sig selv til det maksimale. Det er nemlig vigtigt at forstå kunsten inden for træning, idet kroppen kun kan forbedre sig selv ved at blive presset og udsat. Og det er det smukke ved dropsets og supersets, da hensigten er at køre musklerne trætte. Dermed vil man også opnå optimale resultater ifm. opbygning af muskelmasse og styrke kroppen.
Er målet derfor at opnå optimale resultater, er det nødvendigt at presse sin krop hvergang. Det er nemlig de sidste pres, hvor kroppen næsten ikke kan mere, og dråber af sved som er med til at gøre en forskel.
Føler man sig ikke udmattet efter en given øvelse, har man åbenbart ikke presset sig selv nok. Gør en forskel for din krop og nyd resultaterne på længere sigt. Når det er sagt, er det en selvfølge at have kosten og søvnen på plads, da det er disse faktorer som giver kroppen vokseværk.
Rigtig god træning!