Tæller jeg stadig kalorier?
Tæller jeg stadig kalorier?

Skrevet af Kim Long Nguyen, 1. december 2017
Tags: Kost, Træning, Kalorier, Kalorietælling

Når det kommer til træning og resultater, spiller kosten en afgørende rolle. Afhængig af ens resultater, om det er muskelvækst eller fedttab der er målet, er det derfor vigtigt at have styr på antallet af kalorier der indtages.

Ikke nok om det, er det også vigtigt at have styr på mængden af proteiner, kulhydrater og fedt, der indtages. Jeg vil så ikke komme ind på den anbefalede mængde af disse i dette indlæg.

Tælling af kalorier er oftest forbundet med vejning af måltiderne. Jeg er så nu kommet til det punkt, hvor jeg synes vejning af måltiderne er for tidskrævende, dog vil jeg stadig fortsætte med at tælle kalorier. Jeg har vejet mad i længere tid, hvorfor jeg nærmest kan gætte mig frem til madens vægt.

Denne form for kalorietælling kaldes for "Guesstimating", hvilket blot betyder gætteri. Med den erfaring og overblik jeg har opnået gennem tiden ifm. vejning af mad, kan jeg mere eller mindre komme med et kvalificeret gæt med det blotte øje og mavefornemmelse. Det er selvfølgelig ikke præcist, men formålet er blot at få et decideret overblik over antallet af kalorier og makronæringsstoffer der indtages. Dermed bruger jeg nu væsentlig mindre tid på at tilberede maden, da hver enkel ingrediens ikke skal vejes længere, men blot gættes, hvilket er befriende for mit vedkommende.

Jeg siger slet ikke, at madvægten er en byrde, men ift. hvordan jeg vil prioritere tiden ift. kalorietælling, vil jeg hellere undvære den.

Er du glad for madvægten, skal du endelige blive ved med at bruge den, så længe den giver dig værdi og opfylder dit mål.

Dette er blot min perspektiv og prioritering.

Er du helt ny i området, er min anbefaling at veje maden og få opbygget kendskab og indblik i de forskellige fødevarer. Dermed er det også vigtigt at få et overblik over, hvor meget protein, kulhydrater og fedt der indtages. Formålet er trods alt at få optimale resultater, hvilket de fleste nok kan nikke ja til, og her er kosten én af de vigtigste grundsten.

Vi er alle sammen forskellige og har dermed personlige præferencer, men man skal jo starte et sted. Dette er blot mit perspektiv og holdning, som jeg tænker er værd at dele med jer.

Relevante indlæg

0 kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort