Kend din krop og effektivisér træningen
Skrevet af Kim Long Nguyen, 15. november 2017
Tags: Sundhed, Livsstil, Træning
Træning og sundhed er ikke noget, der kommer af sig selv. Det kræver en vedvarende indsats, og med motivation og synlige resultater vil det kun gøre det nemmere.
Vejen frem til et sundere og stærkere liv er en langsigtet proces, som kræver vedligeholdelse og forplejning af kroppen. Besidder man den nødvendige viden, vil det kun gøre det nemmere at opnå sit mål. Mange laver dog den klassiske fejl ved at bilde sig selv ind i, at de godt ved hvad der kræves. Dermed er det kun et spørgsmål om tid, før disse individer bliver frustreret og giver op.
Der findes så meget viden på nettet nu om dage, så der er frit slag på hylderne. Omvendt, når der er så meget information, er det også en stor rodebutik for den enkelte at komme i gang. Derfor er det vigtigt at understrege, at disse informationer typisk er baseret på andre individers syn mod et sundere liv. Min anbefaling er, at man helt klart skal drage inspiration fra eksterne kilder, men det også er vigtigt at eksperimentere med sig selv. Dvs. at få indblik i hvad der fungerer og ikke fungerer for én selv.
Man er trods alt herre over sig selv, og derfor skal man ikke køre fast i en andens fodspor. Det optimale vil være at drage inspiration fra adskillige kilder, således der er flere muligheder at forholde sig til og dermed lære sig selv bedre at kende.
Vi er trods alt vidt forskellige og har dermed også forskellige behov og præferencer. Det er aldrig for sent at lære noget nyt, især når det gælder om at fremme sit liv. Så jo større interesse du har i at gøre en forskel for dig selv, jo nemmere vil det være på sigt, idet den viden der påtages vil vokse løbende.
Med den nødvendige viden er der også rig mulighed for at effektivisere sin træning, således det handler om at træne hårdt og klogt, og ikke bare om at træne hårdt. Jo mere du lærer om dig selv, vil du også vide at kost og søvn har en altafgørende faktor. Træning er kun et lille brik i puslespillet. Og med tiden vil man begå og lære af sine fejl, og det er også sådan man forbedres og kæmper videre.
Viden er derfor uvurderlig og dermed også en investering, som varer for livet. Jo bedre du kender din krop, jo nemmere er det at finde din rytme mod en sundere og stærkere krop. Den fundamentale viden er derfor altafgørende for motivationen og bevare interessen for at vedligeholde sin krop. Og viden kan man aldrig få nok af, da der altid mulighed for at løfte niveuaet endnu højere afhængig af ens interesse og ambitioner.
Har du derfor behov for hjælp til at komme i gang, er mit råd dermed at drage inspiration fra forskellige kilder, eksperimentér med det og drag konklusion heraf om det passer med dig selv. Et sundere og stærkere liv er nemlig en livsstil, som skal vedligeholdes resten af livet. Det er derfor vigtigt at forstå, at kroppens tilstand afhænger af hvor meget man investerer i den. Bliver kroppen ikke plejet eller styrket løbende, vil kroppens tilstand falde med tiden, hvilket siger sig selv.
Med en stærkere og sundere krop vil det medføre en forøget livsglæde og livskvalitet. Og livsglæden kan være forskellig fra person til person, men for mit vedkommende vil jeg gerne være i stand til at være aktiv med mine børn og børnebørn, når jeg bliver ældre. Bliv klogere på dig selv hver eneste dag, styrk din krop og nyd livet.
Jo bedre du kender din krop, jo nemmere vil det være, så det er bare om at komme i gang ☺