Træning i fastet tilstand
Skrevet af Kim Long Nguyen, 29. december 2015
Tags: Fitness, Sundhed, Faste, Kost, Søvn
Da jeg startede med at faste, var jeg dybt bekymret for, om det ville være skadeligt at træne i fastet tilstand. Jeg har jo været vant til at indtage proteinshakes både før og efter træning, da det giver en energiboost, hvilket også er det, mange træningseksperter anbefaler. For mit vedkommende var det selvfølgelig anderledes og en anelse hårdere end normalt i starten. Det var en underlig oplevelse, at træne på tom mave, men det påvirkede ikke min performance som sådan. Faktisk følte jeg et overskud af energi og var mere klar i hovedet, hvilket kom bag på mig. Nu styrketræner jeg også kun og dyrker cardio indimellem, så træningsintensiteten er relativ lav. Dyrker man crossfit på et intenst niveau eller andre energikrævende træningsformer, bør intensiteten skrues ned til at starte med, da man både skal forstå sin krop, samt den skal have tid til at tilpasse sig. Vi er alle sammen forskellige, så det er nemlig ikke alle, som kan træne i fastet tilstand. Det er derfor ekstremt vigtigt at få det afklaret, da man ikke vil påføre unødvendige skader på kroppen.
Uanset hvilken træningsform der dyrkes, forøges fedtforbrændingen både under og efter træning. Cardio, såsom løb og cykling, er rigtig god træning, hvis man vil forbrænde fedt, og det behøver ikke at være intens. Jeg dyrker selv cardio efter styrketræningssessionerne, og har jeg været i byen med drengene dagen før, dyrker jeg ren cardio dagen efter. Løber blot 9,5 km/t på løbebåndet i max. ½ time, og det er nok til at sætte fedtforbrændingen i gang. Er man mere til intervaltræning eller intens træning, skal det selvfølgelig ikke holdes tilbage. Det er helt op til én selv, hvordan der trænes, men er der en bedre forståelse for kroppen og det hele giver mening, vil motivationen stige.
For hver gang man er i træningscentret, gør man en forskel for kroppen. Jeg har været i den situation, hvor jeg bare har trænet for at træne, uden rigtig at sætte mig ind i, hvad det gavner kroppen. Frustrationerne kommer, når ens forventninger ikke stemmer eller man ikke ser resultater efter længere tid, og dét påvirker ens tålmodighed.
Jo længere tid der går fra træningen afsluttes til den første måltid indtages, jo mere fedt vil kroppen forbrænde. Det er ikke nødvendigt at spise eller indtage en proteinshake kort efter ens træningssession. Muskelmassen skal man hellere ikke være bekymret for, da der går ca. 48 timer før kroppen går efter musklerne, og vil man øge muskelmassen (bulking) er det ej et problem i fastet tilstand. Selve træningen alene gør ikke den store forskel for kroppen. Kosten og søvnen er uhyrlige vigtige faktorer, som faktisk har meget at sige mht. forandringen af kroppen. Uanset hvor meget og hvor hårdt man træner, vil man ikke være i stand til at få optimale resultater, hvis der ikke er styr på kosten og søvnen. Disse emner vil blive afdækket på et senere tidspunkt.
Opsummering
Der er kun én måde at forstå sin krop på, og det er ved at prøve sig fremad. Vi er alle sammen forskellige, men har du prøvet vidt forskellige metoder, hvor det ikke er lykkedes dig, så prøv det ad. Vi lever og ånder i vores kroppe, så hvorfor ikke respektere og forstå den i det liv vi nu har. Træning giver meget mere mening, når der sættes et mål for, hvad man gerne vil opnå dag for dag, og har man fuld kontrol over sine handlinger, vil resultaterne komme af sig selv. Ved at faste er det slet ikke så svært at komme af med fedtet igen, som mange går rundt og tror. Har man endelig forstået sin krop og ved hvad der skal til, er alting slet ikke umuligt længere.
Train smart, eat smarter.