Bliver fedt omdannet til muskler?
Bliver fedt omdannet til muskler?

Skrevet af Kim Long Nguyen, 20. december 2017
Tags: Sundhed, Træning, Fedttab, Styrketræning

Du har garanteret fået at vide eller hørt, at fedt omdannes til muskler ved styrketræning. Jeg har selv fået det at vide utallige af gange, inden jeg besluttede mig for at lære min krop bedre at kende.

Faktum er, at det ikke er muligt at omdanne fedt til muskler, da fedt og muskler er to vidt forskellige substanser. Fedt dannes typisk ved kalorieoverskud, dvs. der indtages flere kalorier end kroppen har behov for, hvorimod muskler dannes via styrketræning kombineret med kost og søvn. Der kan også være andre årsager til fedtdannelse, hvorfor det understreges med "typisk", såsom følgende:

  • Stress
  • Søvnmangel
  • Ekstrem nedskæring af kalorieindtag

Så snart kroppen udsættes ift. de punkter foroven til et kritisk niveau, vil kroppen på et tidspunkt skifte over til overlevelsestilstand, og opbevare de indtagede kalorier som fedt, idet kroppen prøver at beskytte sig selv. Dvs. prøver du at sulte dig selv ifm. fedttab, vil du kunne se tydelige resultater i starten, men kroppen vil relativt hurtigt forsvare sig selv, hvorfor vejen mod en slankere krop vil være udfordrende. Det kan nogen garanteret nikke genkendende til.


"Fedt forbrændes og muskler opbygges, så simpelt er det"


Fedt fungerer dermed som en reservetank for kroppen, som kroppen benytter sig af i tilfælde af mangel på energi. Med andre ord kan fedt være en fordel ift. cutting-fasen, idet kroppen kan hente energi fra fedtdepoterne grundet kalorieunderskud, hvor formålet er at opnå en tonet krop.

Muskler er til gengæld god til fedtforbrænding, dvs. jo større muskler du har, jo mere fedt formår kroppen at forbrænde, da det kræver energi at vedligeholde musklerne. Og de steder på kroppen hvor der er mindre muskler, vil som regel være de udsatte steder hvor fedtet typisk lagres. Ønskes det dermed at minimere fedtprocenten bestemte steder på kroppen, gælder det om at stimulere musklerne i de respektive områder.

Der er nogle, som er overbeviste om, at fedt omdannes til muskler. Ved man ikke bedre, er der hellere ikke meget at forholde sig til. Håber dermed dette indlæg har gjort dig klogere og givet dig en bedre forståelse på forskellen mellem fedt og muskler.

Ønsker du uddybende detaljer omkring dette emne, er der mange gode artikler på nettet som du kan få indblik i.

God jul når du kommer så langt

Relevante indlæg

0 kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort