Skader og træning
Skrevet af Kim Long Nguyen, 27. maj 2016
Tags: Skader, Træning, Sundhed
Det er meget normalt, at fysiske skader opstår i ny og næ, hvilket kan være ifm. sport, arbejde eller lignende. Afhængig af skadens omfang kan det nemlig give gener ved træning.
Nu har jeg selv været skadet utallige af gange i mit liv, og oftest er det dumme skader. Ved dumme skader mener jeg eksempelvis hold i nakken, smerter i ryggen ifm. dødløft, forstrækninger eller fibersprængninger i musklen og lignende. Disse typer af skader kan være med til at gøre min krop ude af stand til at træne delvis eller fuldstændig.
Når det kommer til træning, er jeg meget stædig som person. Prøver så vidt at træne, selvom det godt kan give smerter. Er smerterne for store, undgår jeg simpelthen de øvelser, hvor smerterne bliver fremprovokeret. Er det helt galt, er jeg nødsaget til at holde pause fra træningen i 1 - 2 uger, afhængig hvor hurtig kroppen er til at komme over skaden. Det kan være hold i nakken eller fibersprængning i lænden, hvor jeg ikke er i stand til at træne.
Det klogeste er selvfølgelig at tage afstand fra træningen, når der er opstået skader, idet det tager længere tid at komme over skaden, hvis der trænes. Er man vant til at træne jævnligt, kan det være sværere at tage afstand fra træningen. Den dårlige samvittighed eller følelsen af at musklen er blevet slatne, kan få folk til at ignorere skaden, hvilket kan være sundhedsskadeligt. Det er dog kun dig selv, som kan vurdere, om din krop er i stand til at træne eller ej.
Skader kan også nemt opstå under træningen, og det kan enten være pga. kroppen ikke er varmet op, øvelserne ikke er udført korrekte eller kroppen er blevet belastet med for tunge vægte. Typisk får jeg skader af ikke at have varmet kroppen ordentlig op, hvorfor jeg har implementeret 5 - 10 min. opvarmning af leddene og musklerne inden styrketræningen for alvor går i gang. En kort løbetur på løbebåndet er også en god måde at varme kroppen op på, dog hælder jeg mere strækøvelser.
Skader er forskellige fra person til person, og det er kun op til den enkelte at vurdere om kroppen er i stand til at træne. Får man tit skader samme sted, kan det være en god idé at opsøge en læge eller fysioterapeut for at få et bedre overblik. Skyldes skaden af en træningsøvelse, kan det være en god idé at kigge nærmere på, om man udfører øvelsen korrekt. Typisk skyldes det for tunge vægte, hvilket resulterer i at man udfører øvelsen ukorrekt og dermed overbelaster kroppen.
For mit vedkommende er træning en kunst, og det tager tid og sved at forstå hvad der er bedst for kroppen. Eksempelvis er det ikke alle, som kan udføre dødløft og squats afhængig af kroppens opbygning. Derfor kan man ikke altid følge en andens træningsprogram fra punkt til prikke, dog er det et godt udgangspunkt for at få inspiration. Blot fordi det virker for vedkommende, betyder det nødvendigvis ikke at det også virker for én selv. Det tager derfor længere tid at forstå kroppens kunnen og grænser.
Selv jeg har ikke fået den fulde forståelse af kroppen, men for hver dag der går og hver gang jeg træner, bliver jeg klogere på kroppen. Det er derfor ekstremt vigtigt, at man forstår kroppens udsendte signaler. Det er nemlig kun dig, som ved hvad der er bedst for din krop, og det kan godt tage sin tid.