Ser du ingen resultater?
Skrevet af Kim Long Nguyen, 28. august 2017
Tags: Fitness, Aktiv, Livsstil, Træning
Har efterhånden fået en del henvendelser, hvor adskillige individer har svært ved at se resultater trods hårdt arbejde og sved på panden.
Resultater er selvfølgelig forskellig fra person til person, idet vi hver især har forskellige mål og forventninger til sin krop. Træner man løs, men ikke har et decideret mål eller den rette viden, vil det med tiden være et meget frustrerende forløb og motivationen vil dermed forsvinde.
Eksempelvis, hvis ens mål er at opnå fedttab eller øge muskelmassen, er det ektremt vigtigt at vide, hvad der egentlig skal til. Er man én af de utålmodige, bliver man nødt til at træde lidt på bremsen og forstå sin krop bedre, især hvis man gerne vil bygge muskler. Fedttab kan dog ske på relativ kort tid, men uanset hvad skal man være disciplineret og vide hvad der skal til.
Resultater sker sjældent over natten, men med troen på sig selv og den rette viden, som giver en betryggende mavefornemmelse, vil være en motivation i sig selv, idet man ved man er på rette spor. Det skal nemlig være en spændende rejse, hvor der indgår motivation og vidensbasen til sin krop bliver større med tiden. Og med tiden vil der så komme løbende resultater. Sådan en rejse er nemlig en langvarig løsning, hvorimod torturering ved at sulte sig selv ved eller træne konstant i håb om at se hurtigere resultater er direkte skadelig for kroppen og dermed også en uholdbar løsning.
I bund og grund handler det om at finde balancen mellem en glidende fremskridt mod sit mål og livsglæde. Det skal nemlig være en behagelig og glædelig oplevelse, hvor der ikke er behov for tortur for at opnå resultater. Jeg har selv været der, og det var en meget turbulent rejse, hvor min krop blev udsat for mange forskellige ubehageligheder.
Jeg vil helt klart anbefale andre i at investere sin tid i at forstå sin krop bedre og hvordan ens drømmemål kan realiseres. Den tid der bliver brugt på at researche og eksperimentere er en investering for livet, idet den viden man opnår løbende vil blive hængende i én resten af livet. Samtidig gør du også dig selv og kroppen en tjeneste ved at lære din krop bedre at kende.
Det er aldrig for sent at komme i gang og blive klogere, og en skønne dag vil du med garanti kigge tilbage i bakspejlet og være pavestolt over dig selv.
Jeg kan kun stille den viden og erfaring, jeg har opnået med tiden, samt guide dig til vejen mod succes, men i sidste ende er det dig som skal tage det store skridt og rejse alene. Og du skal være forberedt på, at der vil være tider, hvor det bliver hårdt, især det mentale, men så snart der kommer synlige resultater kan motivationen kun stige til vejrs.
Min anbefaling til dig er så at finde ud af helt præcist, hvad du gerne vil opnå, hvis du ikke allerede har et decideret mål. Derefter gælder det om at blive klogere på sig selv ved at researche og eksperimentere med sig selv. Og det er vigtigt at eksperimentere med sig selv, idet en andens vej til succes ikke altid tilegner én selv.
Og med eksperimentering mener jeg ikke kun træningen, men også kosten og sørge for at få nok søvn. Vi har trods alt kun denne krop i dette liv, og ved at skabe en sundere og stærkere krop vil det være vejen mod et stærkere fundament, som understøtter et stærkere liv med masser af livsglæde.
Du kan gøre dig klogere via vores mange indlæg, men er du på bar bund, skal du være mere end velkommen til at kontakte os ☺