Skær ned på kulhydrater for fedttab
Skrevet af Kim Long Nguyen, 20. september 2016
Tags: Kost, Kulhydrater, Fedttab
Kulhydrater er brændstof for kroppen, da det er kroppens energikilde. Ved at indtage større mængder af kulhydrater, øges bl.a. koncentrationsevnen og overskuddet til at udøve fysiske aktiviteter, såsom styrketræning. Mere om kulhydrater kan læses her.
Ønsker man til gengæld at formindske fedtprocenten, er det en hel anden tilgang. Det er nemlig således, at kroppen tilgår energidepotet først, dvs. kulhydraterne, inden fedtdepotet tages fat. Er depotet tomt henter kroppen energi fra fedtdepotet, hvilket er årsagen til, hvorfor man typisk ser slankere ud om morgenen. Men ved at skære ned på kulhydraterne, tvinges kroppen til at høste energi fra fedtdepotet tidligere, da mængden af kulhydrater er skåret ned. Dvs. ved at bruge denne tilgang, formår kroppen i at forbrænde mere fedt yderligere.
Dette kan være en fordel, når man er på en cut, og ikke vil miste for meget muskelvæv. Ulempen ved at skære ned for kulhydrater er dog, at ens koncentrationsevne og energi er lavere. Bulker man til gengæld, har man behov for langt mere energi, hvorfor en større mængde kulhydrater anbefales. Typisk får jeg ca. 300 gram kulhydrater om dagen i bulking-fasen, hvorimod i cutting-fasen indtager jeg ca. 100 - 160 gram.
Personligt er det ikke sjovt at skære drastisk ned på kulhydraterne, da jeg ikke får samme mæthed, samt energiniveauet er relativ lav den efterfølgende dag. Heldigvis skærer jeg kun ned på kulhydraterne i en vis periode i ca. 3 mdr, da mit fokus er at blive mere markeret. Det er vigtigt at vide, at det ikke kun handler om kulhydrater, når det kommer til fedttab, men også antallet af indtagede kalorier.
Til tider oplever jeg også at mit fedtprocent stiger drastisk i min bulking-fase, og det skyldes primært af for høje sukkerindtag. Sukker er nemlig også en kulhydrat, dog tomme kalorier da de ingen vitaminer, mineraler eller fibre indeholder, som er til gavn for kroppen. I disse perioder har jeg spist relativ store mængder af chokolade og is, hvilke indeholder store mængder af kulhydrater og fedt. Ved at skære ned på disse, kan jeg se en betydelig forskel. Der er så også andre fordele ved at skære ned på sukkeret, hvilket jeg vil tale mere om i et andet indlæg.
Så budskabet er følgende:
- Begræns mængden af kulhydrater, således kroppen tvinges til at forbrænde mere fedt fra kroppen
- Begræns sukkerindtaget, primært usunde fødevarer og drikkevarer, hvis kroppen tager for meget på i fedt
Det kræver selvfølgelig en hel del selvdisciplin og tålmodighed at nå frem til målet, men ved at se kroppen udvikle sig i den rette retning, kan du kun være stolt af dig selv.
Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, så send mig endelig en besked.