Overrask din krop
Skrevet af Kim Long Nguyen, 5. juli 2016
Tags: Livsstil, Træning, Fedttab
Vores kroppe er et utroligt vidunder. Den er utrolig god til at tilpasse sig til omgivelserne, og det kan både være godt og dårligt.
Når det kommer til styrketræning og opbygning af muskler og tab af fedt, vil man på et tidspunkt støde ind på en væg, hvor resultaterne er meget minimale eller lig nul. Det skaber store frustrationer, da man knokler røven ud af bukserne.
Sagen er nemlig, at kroppen tilpasser sig til den respektive proces, dvs. den har en hukommelse, som kan forudse ens næste træk, hvis man vel at mærke gentager sit aktivitetsmønster.
Det er derfor vigtigt, at man ind imellem overrasker kroppen. Ved opbygning af muskler kan det være i form af andre træningsøvelser, hvis man har kørt de samme øvelser i længere tid, eller holde en uges pause for hvert kvartal eller halve år. Ved fedttab kan man indføre cardio, justere på kalorieindtaget eller indføre cheatdays i weekenderne, således kroppen bliver overrasket. Det er bemærkelsesværdigt at vide, at kroppens stofskifte svækkes ved fedttab, hvis der ikke indføres "overraskelser" i form af cardio og cheatdays. Min mentalitet er virkelig under pres, når der cuttes, idet jeg kun har at gøre med ca. 1800 - 1900 kcal. Det er ikke meget, og er man madglad som jeg er, giver det helt sikkert udfordringer. Derfor er det vigtigt med cheatdays, hvor jeg både tilfredsstiller mig selv, dog med måde, og overrasker stofskiftet.
Det er kun dig selv, som kan forstå din egen krop bedst. Det kræver utallige af timer og dage at opnå den forståelse vha. eksperimentering, men tro mig i sidste ende vil det være slæbet værd. Denne opnåelig viden er guldværd, og det vil lette livet resten af livet for dig, da du mere eller mindre ved hvad der skal til. Med det i mente vil det øge livsglæden, livskvaliteten, selvtilliden og selvværdet, hvilket vi alle sammen vil sætte pris på.
Livet er for kort til at have det dårligt med sig selv. Det er aldrig for sent at forstå sin krop, så se at komme i gang!