Dagen efter juleaften
Skrevet af Kim Long Nguyen, 25. december 2015
Tags: Fitness, Kost, Faste
Nu hvor juleferien for alvor er gået i gang, samt juleaftenen overstået, er det ikke unormalt at samvittigheden sættes i gang. Gårsdagens vidunderlige måltider, desserter og alkohol har sat sine spor på kroppen både fysisk og psykisk. Det skal absolut være sjovt at leve, så der skal selvfølgelig ikke holdes igen.
Hvad kan man gøre for at genvinde sin samvittighed? Jeg er en stor tilhænger af at faste, da det giver kroppen lov til at forbrænde fedt, uanset om man er aktiv eller ej. Fedtforbrændingen igangsættes yderligere, hvis man træner på tom mave. Du tænker sikkert, at det er sindssygt at træne på tom mave, og det jeg siger er fuldstændig volapyk. Men tro mig, menneskets krop er faktisk i stand til meget mere, end man selv tror. Vi mennesker er vant til at spise morgenmad, frokost og aftensmad, og kroppen tilpasser sig derfor til vores spisevaner. Det er nemlig os, som kontrollerer kroppen og ikke omvendt. Rent faktisk bliver fedtforbrændingen trådt i bund, mens man træner og efterfølgende, vel og mærket at man faster. En god træningsform for at forbrænde fedt er cardio, og det kan være en stille og rolig cykeltur eller løbetur. Det er ikke nødvendigt at træne i højt tempo for at forbrænde fedt.
En stille og rolig løbetur på 8 - 10 km/t i en ½ - 1 time forbrænder væsentligt meget fedt. Det er selvfølgelig ikke noget, man ser i spejlet med det samme, men det kan mærkes i kroppen, da den skriger efter energi, og den energi befinder sig i fedtdepoterne.
Selv tog jeg på træningscentret her til formiddag og løb en ½ time på løbehåndet med 9,5 km/t. I den tid forbrændte jeg ca. 350 kcal, og det er kalorier, som skal suppleres af sin kost. Det er nemlig således, at den mængde energi man bruger på at træne, skal dækkes af sin kost, medmindre man vil tabe sig. Vil man vedligeholde sin vægt eller bulke, skal man som min. indtage de manglende kalorier. Det vil jeg komme nærmere ind på i en anden artikel. Man skal hellere ikke være bekymret for, at ens muskelmasse formindskes, hvis kroppen ikke får ernæring lige efter træning.
Kroppen går nemlig først efter musklerne efter ca. 48 timer, så i princippet kunne man sulte sig selv i 2 døgn uden at musklerne påvirkes. Dette anbefales dog langt fra.
I de timer fra træningen overståes til aftensmaden indtages, vil kroppen skrige efter mad. Har man ikke prøvet at faste før, vil det med garanti være ulideligt. Det hjælper dog at drikke koldt vand. Det er helt op til dig, hvordan du vil styre det, men jo længere tid der fastes, jo mere fedt vil kroppen forbrænde. I mit tilfælde fik min krop først mad til aftensmad, hvilket var Pho med kylling lavet af min skønne mor. Alene det måltid fik jeg dækket samtlige kalorier, som min krop har brug for, plus de ekstra forbrændte kalorier fra løbeturen, hvilket svarer til ca. 2750 kcal.
Nu spiser jeg alle kalorierne på én gang, da jeg elsker følelsen af at være mæt. Er man ikke i stand til at klemme alle kalorierne ned på én gang, kan man blot indtage flere måltider i løbet af dagen.
Dette var mine ord for i dag, og ønsker dig dermed en fortsat god jul!